NaTURlig Fit
Vil du i gang med træning på en tryg og motiverende måde? På NaTURlig Fit-forløbet har vi fokus på bevægelse, fællesskab og livsglæde.
Har du lyst til at blive stærkere, mere sikker i dagligdagen og få et venligt skub til at komme i gang med træningen? Så er NaTURlig Fit måske lige noget for dig!
NaTURlig FIT er et gratis tilbud til alle borgere over 18 år i Tønder Kommune. Her handler det om bevægelse, livsglæde og fællesskab, uanset om du er nybegynder eller blot trænger til at finde rytmen igen.
Hvad får du ud af at deltage?
- En tryg og god start på træning, så du kommer i gang uden pres eller præstationskrav
- Støtte til at skabe sunde træningsvaner, der faktisk kan holde i hverdagen
- Mere styrke, bedre balance og øget trivsel – helt i dit eget tempo
- Konkrete redskaber og viden om, hvordan du fastholder bevægelse i din hverdag
- Fællesskab og et smil på læben, når du træner sammen med andre i samme situation
- Inspiration til at fortsætte i lokale foreninger, så du har et sted at træne, når forløbet slutter
På forløbet bliver du undervist af en sundhedskonsulent, som har en sundhedsfaglig baggrund.
Sådan foregår forløbet
Inden du starter, inviterer vi dig til en sundhedssamtale.
Her taler vi om
- hvad du gerne vil have hjælp til
- hvorvidt indendørs eller udendørs træning passer bedst til dig
Forløbet kan både være et udendørs og et indendørs træningstilbud
NaTURlig Fit – Ude
- 8 træningsgange à 1,5 time fordelt over 10 uger
- Foregår i grønne områder i dit lokalområde
- Fokus på bevægelse, frisk luft og godt fællesskab
NaTURlig Fit – Inde
- 2 træningsgange om ugen à 1 time i 10 uger
- Foregår i træningslokaler i et af kommunens sundhedshuse eller andre egnede lokaler
- Fokus på styrke, balance og trygge rammer
Vi gør alt for, at træningen foregår tæt på dig og altid i et imødekommende miljø, hvor alle kan være med.
Når forløbet afsluttes, evaluerer vi sammen og taler om, hvordan du bedst kan holde fast i dine nye, gode vaner fremover.
Vil du være med?
Det er gratis at deltage, og du behøver ingen henvisning. Du kan selv melde dig til, eller du kan blive henvist af din læge eller sygehus.
Kontakt Din Sundhedsvej i Tønder Kommune for tilmelding eller for at høre mere.
Vi glæder os til at møde dig, og hjælpe dig godt på vej mod mere bevægelse i hverdagen.
