Diabetesforløb
For dig som har type 2-diabetes eller prædiabetes. Lær at tage hånd om din diabetes med viden, støtte og redskaber, der gør hverdagen lettere.
Sund hverdag med prædiabetes eller type 2-diabetes
Har du type 2-diabetes eller prædiabetes? Så behøver du ikke stå alene med spørgsmål, usikkerhed eller nye vaner. På vores diabetesforløb møder du andre i samme situation og får både viden, redskaber og støtte til at finde en hverdag, der fungerer for dig.
Tilbuddet er for dig over 18 år, bosat i Tønder Kommune, med enten type 2 diabetes eller prædiabetes. Særligt ved prædiabetes kan forløbet gøre en stor forskel og forebygge, at sygdommen ikke udvikler sig.
Hvad får du ud af at deltage?
Formålet er, at du
- får større indsigt i din sygdom
- lærer, hvordan kost, motion og vaner påvirker dit blodsukker
- udvikler redskaber til at håndtere hverdagen med diabetes
- styrker din motivation og mestringsevne
- mindsker risikoen for senfølger og komplikationer
Undervisningen bygger på Steno-konceptet og er en blanding af oplæg, dialog og praktiske øvelser – alt sammen med fokus på dig og dine muligheder.
Du undervises af et tværfagligt team: En sygeplejerske, en klinisk diætist og en fysioterapeut fra træningsafdelingen.
Sådan foregår forløbet
Inden du starter, inviterer vi dig til en sundhedssamtale.
Her taler vi om
- din situation, ønsker og behov
- om hold eller individuel støtte passer bedst for dig
Holdforløbet består af 5 mødegange af 2,5 time. Derudover tilbydes et træningsforløb med 2 ugentlige træningsgange over 8 uger i samarbejde med træningsafdelingen.
Hvis du ikke trives i en holdsammenhæng, kan du få et individuelt forløb med personlig vejledning om sygdomslære, mestring og kost.
Når forløbet afsluttes, evaluerer vi sammen, og taler om, hvordan du bedst kan holde fast i dine nye, gode vaner fremover.
Vil du være med?
Det er gratis at deltage, og du behøver ingen henvisning. Du kan selv melde dig til, eller du kan blive henvist af din læge eller sygehus.
Kontakt Din Sundhedsvej i Tønder Kommune for tilmelding eller for at høre mere.
Vi glæder os til at møde dig, og hjælpe dig godt på vej mod et sundere liv med diabetes.
